Mit forlag
Jeg har altid
været kreativ sammen med børn. Først med mine egne og siden med mine dagplejebørn. I 2004 var der så mange ideer at jeg begyndte at skrive dem ned og samle dem i en bog. Den skulle siden hen blive til min første bog, Sjov Med Hænder, hvor jeg samlede figurer af børns hænder.
Jeg prøvede at få dem udgivet på et etableret forlag. Det er svært, selv når man kommer med et færdigt manuskript.
De troede ikke på børn kunne klippe og klistre fra de var 1 ½ år. Når de ikke ville være med, måtte jeg udgive selv.
Det er ind til videre blevet til 12 bøger og et genoptryk af min første bog.
Forlaget driver jeg selv til dagligt.
Jeg får selv ideerne, skriver teksterne, lægger skabelonerne i computeren, sætter tekster, skabeloner og billeder ind i layoutet som, assisterer ved fotograferingen, tager imod ordrer, fakturer, pakker, går på posthuset med pakkerne, passer hjemmesiden, skriver pressemeddelelser, laver nyhedsbreve og henter tilbud fra trykkerier.
Når der er tid, tager jeg også på messer og andre arrangementer. Jeg har blandt andet været på besøg hos Slagelse bibliotek, hvor jeg klippede med børnene.
Det er rigtigt spændende, men de administrative opgaver giver ikke så ofte plads til det.
Mine bøger
Fælles for bøgerne er at børn ned til 1½ år kan følge med. I de senere bøger har jeg lavet flere sværhedsgrader, så børn op til 10 år kan blive udfordret.
I mange bøger bruger jeg genbrugsmaterialer som paptallerkener og mælkekartoner. Begge dele giver en masse form til modellerne uden at det bliver sværere for barnet.
Helt unge børn være med – de skal bare kunne holde på en pensel.
Forsidemodellen for Sjov Med Mælkekartoner blev vist på Arlas mælkekartoner i 2009.
Mælkekarton-bogen er et godt eksempel på hvor mange ideer jeg får. Samme år som Sjov Med Mælkekartoner udkom, udgav vi Sjov Med Mælkekartoner 2 – der var for mange gode ideer til én bog.
Jeg har altid skrevet efter hvad jeg synes der manglede på markedet. Derfor gik der længe før jeg lavede en julebog – der var så mange i forvejen.
Da jeg lavede den, var det en stor succes. Mange julebøger er så komplicerede, at kun voksne kan følge med. Det går ikke, og derfor lavede jeg Sjove Ting til Jul.
Ud over den første julebog er det blevet til, en bog om gaver barnet selv kan lave og en e-bog med juleideer.
Jeg har også udgivet en bog kun med kreative ideer til drenge. Mine børn lagde mærke til der var en overvægt af dyr og pigede ting i tidligere bøger.
Da jeg undersøgte markedet nærmere, var der ikke noget der kun henvendte sig til drenge, men masser til piger.
Drengebogen solgte ikke så godt i starten, men nu er der flere og flere der køber den, så jeg er stolt af at være forud for min tid
Min første bog lever i bedste velgående, og jeg er i gang med en fortsættelse, der kommer i 2012. I Sjov Med Hænder bruger jeg børns hænder som udgangspunkt i skabelonerne.
Det er altid spændende at se, når det går op for børnene at det er deres egne hænder der bliver til sjove figurer. Det er som om de er klar over, det er en lille del af dem selv der går igen i figurerne.
Følg mig på Facebook enten som abonnement, min dagpleje, mit forlag eller alle 3 dele.
Du må meget gerne kommentere indlægget på bloggen og dele det med andre på Facebook og i andre forums.
Se alle blog indlæg
Fotos: Agnes Ingersen
Filed under:





Bliv ved med at udgive dine bøger, de er totalt unikke, like
1 Karin Dahl said this (8. april 2012 at 18:21)
Mange tak Karin, det vil jeg gøre, lidt endnu ihvertfald
2 Agnes said this (21. april 2012 at 08:41)