Rysteglas

rysteglas6

De skønne rysteglas er lavet af mine søde dagplejebørn i Stenlille private dagpleje.
Se min diy video længere nede i indlægget 🙂

rysteglas3Billedet indeni glasset er af børnene der leger i sneen.
Vi lavede rysteglassene over nogle dage.

rysteglas1Jeg  pillede hinden på indersiden af æggeskaller ud og skoldede æggeskallerne.
Vi kom æggeskallerne i en pose.
Jeg pressede luften ud af posen og lukkede den til.
Børnene knuste æggeskallerne igennem posen.

rysteglas (2)

Børnene kom æggeskaller og små hvide og sorte pailletter op i et lille glas.
Børnene satte låg på og rystede deres glas, bare fordi de kunne 🙂

rysteglas (8)

Billedet i glasset tog jeg en dag vi legede ude i sneen, det er ikke taget til formålet.
Jeg printede billeder ud som passede i størrelsen til glassene.

rysteglas4
Vi klippede billederne ud med hjælpesaksen.
Det ældste barn kunne selv klippe sit billede ud.

rysteglas5

Vi laminerede billederne.
Jeg  fik plads til 2 billeder på et A4 ark, se billedet herover.
Der skulle nemlig også bruges et stykke tom lamineringslomme til glasset.
Vi klippede billederne og det tomme stykke lamineringslomme ud af arkene, sådan at arket var mindst lige så langt som glasset var højt.

rysteglas (6)

Vi rullede billederne så de dannede et rør.
Jeg  hæftede billedrøret sammen med hæfteklammer.
Med limpistolen limede jeg de dele af røret som gabede.

rysteglas (5)

Vi tog låget af glassene, lagde dem ned, så indholdet lå op af siden på glasset, for at undgå det havnede i midten af røret.

rysteglas (1)

Børnene skubbede rørene helt ind i bunden af glassene, så æggeskallerne og pailletterne have svært ved at komme indeni i røret.
Børnene rejste glassene op igen.
Billederne var nu i bunden af glassene, den tomme del af lamineringslommen var øverst i glasset.

rysteglas (3)

Det overskydende lamineringslomme som stak ud af glasset klippede jeg af ved toppen af glaskanten.

rysteglas (10)

Børnene hældte kogt afkølet vand i glassene, du kan blande glycerin i vandet for at øge vandets massefylde, så flagerne synker langsommere.
Jeg hjalp de yngste børn.
Jeg  ville have kommet lidt atamon i vandet, men havde ikke noget, men vandet er nemt at skifte hvis det bliver dårligt.

rysteglas (9)

Børnene satte låget på igen, jeg måtte hjælpe lidt til at lukke det helt.
Rysteglassene var færdige og børnene rystede løs.

rysteglas

Her er så min diy video 🙂

Follow my blog with Bloglovin