Julekugler med blade
november 2015
Closed
Blad-julekuglerne er lavet af børnene i min dagpleje, Stenlille private dagpleje.
Først var vi på en udflugt, hvor vi legede med efterårsblade og samlede nogle af bladene sammen i en pose, tog dem med hjem og lagde dem til tørre.
Julekuglerne vi brugte var af plastik, alle typer, farver og størrelser julekugler af plastik kan bruges.
Jeg lirkede fatningen af kuglerne, det var nemt de var af noget blødt plastik.
Jeg gemte fatningerne, de skulle på igen når arbejdet var færdigt.
Jeg kom rød acryl maling i almindelige fryseposer.
Børnene puttede julekuglerne i poserne.
Jeg pressede luften ud af poserne og slog en knude på dem.
Børnene masserede julekuglerne igennem poserne og fordelte derved malingen på kuglerne.
Da børnene var færdige, klippede jeg posen op, satte et grillspyd i den ende af julekuglerne med hullet.
Spyddene satte jeg med kuglerne opad i et glas, så kuglerne kunne tørre.
Mens julekuglerne tørrede, puttede vi de tørrede blade i en almindelig frysepose.
Jeg pressede luften ud af posen og lavede en knude på posen.
Børnene knuste bladene igennem posen.
Det var rigtigt sjovt og larmede på den sjove måde.
De knuste blade kom vi op i en gennemsigtig bøtte.
Jeg brugte i 2011 knuste blade til et juletræ, det kan du læse om se lige her og se herunder .
Da julekuglerne var tørre, kom jeg skolelim i en almindelig frysepose.
Børnene putte julekuglen i posen.
Jeg pressede luften ud af posen og slog en knude på den.
Børnene fordelte limen på de røde julekugler igennem posen.
Jeg klippede posen over og hældte julekuglerne ned i bøtten med blade.
Jeg satte låg på bøtten og børnene rystede, vendte og drejede bøtten mens bladene hæftede sig fast til kuglen.
De 2 ældste børn kunne drysse bladene fint over kuglen så bladene hæftede sig fast til den.
Men de skulle ikke snydes for at prøve at rystede, vende og drejede bøtten med kugle og blade, så det gjorde de også.
Jeg fangede igen julekuglerne og satte dem til tørring på et grillspyd 🙂
Da julekuglerne var tørre satte jeg fatningen på igen og kuglerne var færdige.
Her er et lille galleri med figurer som jeg har brugt blade til.
Klik på billedet og du kommer til vejledningen
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen
Tags: aktivitet for børn, baby toddler craft ideas, beskæftigelse børn, beskæftigelse for børn, blade, børnehavebørn, Børnekrea, Børns udvikling, craft, craft ideas children, dagpleje, diy, easy craft, efterårsbalde, finmotoriske aktiviteter, for børn, Gaver, genbrug, gør det selv, Gratis kreative ideer, haven, hjemmelavede gaver til bedsteforældre, hjemmelavede gaver til far, hjemmelavede gaver til mor, hjemmelavede gaver til oldeforældre, hjemmelavet gave, hjemmelavet julekugle, ideer for børn, ideer til børn, Jul, juledekoration, juleideer, juleideer børn, julekugler, julepynt, julepynt børn, kids craft ideas, Kids Crafts, klippe klistre, klippe klistre for børn, knuste blade, koordinerings aktiviteter, krea, kreativ, kreativ børn, kreativ for børn, kreativ gave, Kreativ med blade, kreativ med børn, kreativ med mindre børn, kreativ med ungerne, kreativitet for børn, Lav selv, let at lave, let julekugle, male i pose, naturmaterialer, nem julekugle, nemme ideer, Preschool Craft Ideas, Quick and Easy Crafts, sfo børn, Simple Kids Craft Ideas, Stenlille private dagpleje, toddler craft ideas, Vinter, vuggestuebarn
Filed under: Efterår, Jul, Krea