Vores fastelavn

Vi har som sædvanlig fejret fastelavn og lavet fastelavnsris i min dagpleje, Stenlille private dagpleje.

Vi starter med at øve os i fastelavn i januar. Det vi øver os i, er at klæde os ud, så børnene er dus med det, når vi når fastelavn.Desværre var vi meget ramt af sygdom op til fastelavn, så forberedelserne blev ikke så store.

Fastelavnsrisene blev meget forskellige og med noget, syntes jeg, særligt unikt pynt.Et barn var rigtigt dygtig til at sidde og klippe strimler og stumper, nogle af disse strimler og stumper satte barnet efterfølgende sammen til disse fastelavnskatte.Og en strimmel blev til en maske med rulleøjne på.Under arbejdet med at lave fastelavnsris lærte samme barn at klippe efter streg helt alene.Barnet øvede sig bla. ved at klippe nogle strimler efter streg, som det satte sammen til denne blomst til sit fastelavnsris.De fleste af børnene legede med fjer og fik lavet nogle fjerblomster til deres fastelavnsris.Fjerblomsterne er bare nogle fjer som er limet sammen og bagefter er der sat en stor pailiet på 🙂

De mindste børn lavede også snemænd og rørperlekatte i kageudstikkere som har været smeltet i ovnen efter denne metode som jeg tidligere har beskrevet her.

Desværre har jeg ingen billeder af de færdige figurer.Det nye denne gang er, at de både er lavet af de store og små rørperler.

Først kom børnene de store rørperler i formen og bagefter de små rørperler, så de kunne falde ned i nogle af de små huller.Et barn lavede først sit fastelavnsris efter fastelavn, fordi det havde været sygt.

Barnet var god til at klippe hakker i karton og beklædte derefter kartonen med en masse udstandsede blomster til sit fastelavnsris.
Sammen barn begyndte helt uventet også at klippe efter streg og det blev der denne figur ud af til fastelavnsriset.Ud over børnenes figurer, så blev fastelavnsrisene pyntet med serpentinere, det plejer vi altid, og alle børn kan være med til det.
Vi slår altid katten af en pose i stedet for en tønde.

Da vi har haft så lidt tid sammen til forberedelserne i år, så skulle vores pose være meget nem at lave.Vi brugte en almindelig papirbærepose som børnene i fællesskab dekorerede med fjer. Det gik rent ind hos alle børnene og alle børnene kunne være med til det 🙂I posen kom jeg nogle frugtstænger og for at give posen lidt tyngde, kom jeg også nogle bolde i.

Posen blev hængt op inde i vores legeværelse, vi pustede nogle serpentiner ud over den og hængte nogle balloner op.En af mine gode kollegaer og hendes børn hjalp os med at slå posen ned.

Vi fik nogle super sunde fastelavnsboller at spise, dem får i måske opskriften på en anden gang.Resterne af posen fik lov til at hænge til næste morgen, så børnene kunne gå og daske til den med hænderne, når det passede dem.Da vi skulle tage posen ned næste morgen, nåede børnene at finde på at daske til de balloner, som hang sammen med posen, og derfor valgte jeg at lade dem blive hængende, til de engang ikke kan holde mere. Det kom der meget sjov leg ud af.Vi brugte også tid på at hive fjerne af posen igen, det syntes børnene var lige så sjovt som at sætte dem på, og vi kunne bruge fjererne igen en anden gang.Her er billedlink til flere af mine fastelavnsideer.
Klik på billederne og du kommer til vejledningen:

Fingre, hånd og fodaftryk
Fasan masker
Papegøje maske
Pose kat
Troldekat
Fodmasken
Mine udgivelser
Sjove Ting Til Fastelavn Og Påske
Mariehøne masker
Katte
Kat
Fastelavnsposen
Diadem
Fod katte diy film
Missemoren
Erantis maske
Snemand maske
Kroner film
Ko masker
Katte film
Klatrekatten
Masker film
Køb Sjove Ting Til Fastelavn Og Påske
Ny forhandler af mine bøger

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


4 Responses to "Vores fastelavn"

  • sikke dejlig historie 🙂 rigtigt hyggeligt alt det du gør med børnene 🙂 ville ønske at mine børn havde haft en dagplejer som dig 🙂 forslæt dit gode arbejde, du gør en forskel 🙂

    1 Nadia said this (18. februar 2013 at 08:03)


  • Det er bare så fint det hele…

    2 Susanne N said this (26. februar 2013 at 07:06)


  • Tak Nadia 🙂

    3 Agnes said this (26. februar 2013 at 19:10)


  • mange tak Susanne 🙂

    4 Agnes said this (26. februar 2013 at 19:10)


Follow us on

  • Facebook
  • Youtube
  • RSS

Kategorier