Allergirigtig juledekoration

Vi har altid lavet traditionelle juledekorationer i min dagpleje, Stenlille private dagpleje.

Det har også altid naget mig, at det for de yngste børn i dagplejen er for svært at lave juledekorationer.

Børnene kan nemt tage gran og lægge det hen i leret, men oftest er det kun de ældste børn, der kan sætte grannet fast i leret, det er  ret svært.

I år har vi lavet disse nemme juledekorationer og så er de allergirigtige.

Det er vigtigt for mig at have en allergirigtig juledekoration, fordi jeg ikke selv kan tåle gran, sod fra starinlys og fordi jeg min dagpleje, Stenlille private dagpleje, er en allergirigtig dagpleje.

Vi brugte: Ler, mos, en tom dåse, kyllingenet,  stearinlys, “hårnåle” af blomsterstilke, glimmer, avispapir og kunstige svampe på stilk.

Da det var et fantastisk godt vejr, lavede vi juledekorationer udenfor.

Nogle af børnene tog sig nogle små pauser undervejs.

Vi krøllede en avisside sammen og lagde i bunden af dåsen for at spare lidt på leret.

Vi kom en stor klump ler oven på avisen, den var stor nok til at nå helt op til kanten af dåsen.

Børnene satte lyset ned i leret, og jeg sørgede for det stod lige.

Hvis det skal være en allergirigtig juledekoration skal lyset være sodefrit, det kunne jeg desværre ikke skaffe til disse dekorationer.

Børnene lagde en masse mos rundt om lyset, ovenpå leret.

Jeg klippede en blomsterstilk i nogle stykker.

Jeg foldede dem på midten.

Vi satte dem ned over mosset for at holde det fast til leret, vi brugt  3 – 4 stykker til hver dekoration.

Børnene havde nogle dage i forvejen dekoreret kyllingenettet med glimmer på denne måde:

Vi tog et stykke papir og foldede på midten. Så foldede vi det ud igen, og jeg kom lidt lim på kyllingnettet. Børnene dryssede glimmer hen over kyllingnettet.

Det overskydende glimmer lå tilbage på papiret. Vi foldede papiret igen, så det overskydende glimmer lagde sig i folden og var lige til at hælde tilbage i glimmer bøtten.

Børnene tog kyllingnettet og kørte det ned over lyset igennem et af hullerne.

De valgte alle sammen at komme 2 stykker kyllingenet på lyset og de valgte at lade bøjningen i nettet vende samme vej.

Jeg valgte selv at vende de 2 bøjninger i kyllingenettet forskellige veje.

Så satte vi kyllingenettet fast med et par hårnåle som beskrevet overfor.

Til sidst satte børnene nogle små kunstige svampe med en lang tynd blomsterstilk fast i leret igennem mosset.

Børnene lavede juledekorationerne med meget stor iver.

Da vi spiste frokost sad vi med hver vores juledekoration ved siden af os, og vi roste og roste hinanden for det gode resultat.

Desværre var et af børnene sygt den dag 🙁

Min tanke fra starten var at bruge kulørt kyllingenet, men jeg har ikke kunnet finde noget. Jeg vil meget gerne have et tip, hvis en af jer læsere ved hvor det kan købes?

Her er et lille galleri med flere af mine jule og nytårs ideer 🙂
Klik på billeder og du kommer til vejledningen 🙂

Julekugle rensdyr
Mus
Hyben dekoration
Kogleophæng
Koglejuletræ
Rensdyr
Kræmmerhus
Dekoratations lys
Lys dekoration
Skovnisse
Rensdyret fra Sjov Med Hænder
Juleideer for børn
Juletræ
Kræmmerhus
Rensdyr
Fingre, hånd og fodaftryk
Timeglasset
Mine udgivelser
Fedtbøtte
Snemænd fra Året Rundt Med Hænder Og Fødder
Snemandslygte
Toilet julemand
Juleservietter
Engel

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


9 Responses to "Allergirigtig juledekoration"

  • Meget flot!! Hvor køber man det smalle hønsenet du har brugt?

    1 Unni Jensen said this (4. november 2012 at 09:10)


  • Hej Unni!
    Tak for rosen
    Jeg har lige købt noget hos http://www.grafical.dk 🙂
    Håber det kan hjælpe dig.

    2 Agnes said this (4. november 2012 at 15:33)


  • Den ser spændende ud selvom den er så simpel at lave

    3 Inge Lise said this (2. december 2012 at 20:11)


  • Ja og så er den holdbar, den er lige så fin i år som sidste år 🙂

    4 Agnes said this (5. december 2012 at 20:05)


  • Tak den glæder jeg mig til at lave med mine børn 🙂

    5 Dina J said this (3. november 2013 at 21:27)


  • Tak, held og lykke med det Dina

    6 Agnes said this (3. november 2013 at 22:46)


  • Ej hvor den er skøn 🙂

    7 Kamilla said this (12. november 2013 at 21:43)


  • Tak Kammilla 🙂

    8 Agnes said this (12. november 2013 at 22:44)


Ping- & Trackbacks

  1. Engel eller pige af tagrør « Agnes´ kreative univers 5. december 2012 at 12:27

Follow us on

Nyeste indlæg

Kategorier