Karseæggebakker
marts 2019
Closed
Karseæggebakkerne er meget flotte som pynt på påskebordet og det er spændende for børnene at passe dem og følge den hurtige spiring.
Det er mine 3 ældste børn i Stenlille private pasningsordning som har lavet karseæggebakken.
Karsebakkerene er lavet af en 15 styks gennemsigtig æggebakke, den kan naturligvis også laves af en større eller mindre æggebakke.
Jeg åbnede låget på æggebakken og lagde en sten inden i den for at give æggebakken tyngde, så den ikke så let kørte rundt på bordet for børnene.
Jeg lukkede æggebakken igen vendte bunden i vejret på den.
Jeg kom gul maling i de dybe huller og børnene malede i hullerne og lidt rundt omkring på æggebakken.
Børn elsker at male i huller.
Karseæggebakken er et fællesprojekt, så det var samme æggebakke børnene arbejde på.
Da malingen var tør, fjernede jeg stenen, klippede låget af æggebakken og vendte den om så den malede side vendte ned mod bordet.
Vi kom tomme halve æggeskaller i æggebakken.
Børnene skiftes til at lægge vat i æggeskallerne.
Du kan undlade at komme æggeskaller i og så direkte i æggebakken, malingen er jo bag på æggebakken, så den skader ikke karsen.
Børnene skiftes til at vande vattet.
Og de skiftes til at så frø på vattet.
Vi såede karsen over nogle dage så den voksede forskelligt i de forskellige æg.
Efter nogle dage kunne vi på en gang se nysået karse, spirende karse og karse som var vokset højt.
En dag glemte vi at vande – den grønne karse lå helt fladt ned, men heldigvis rejste karsen sig igen da den havde fået vand.
Børnene dekorerede de høje gule æggebakketoppe (kyllinger) med fjer og bitte små fjer i toppen af hver kylling.
Jeg tegnede sorte øjne og orange næb på kyllingerne.
Vi kunne også bruge rulleøjne og piberensernæb, men de ville være meget små, så jeg tegnede.
Vi har karsebakken stående på spisebordet så vi husker at vande den.
Vi er begyndt at vande med en pipette, for der kan ikke være så meget vand i æggeskallerne.
Alle er med til at vande.
De børn som ikke helt forstår at bruge pipetten, fører den højtidligt hen over alle æggeskallerne.
Herunder er der billedlink til mine andre påskeideer.
Klik på billederne og du kommer til skabelonen og vejledningen.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen
Tags: Agnes ingersen, aktivitet for børn, Æggebakke, æggeskaller., baby toddler craft ideas, Basteln mit Kindern, basteln ostern kindergarten, beskæftigelse børn, beskæftigelse for børn, bordpynt, Bordpynt Påske, børnehavebørn, Børnekrea, Børns udvikling, craft, craft ideas children, cress, dagpleje, diy, diy påske, Easter, easy Easter crafts, finmotoriske, finmotoriske aktiviteter, for børn, Fra frø til plante, fra jord til bord, Gaver, genbrug af æggebakke, gør det selv, Gratis kreative ideer, gratis påskeideer, hjemmelavede gaver til bedsteforældre, hjemmelavede gaver til far, hjemmelavede gaver til mor, hjemmelavede gaver til oldeforældre, hjemmelavet, hjemmelavet gave, hjemmelavet påskepynt, ideer for børn, ideer til børn, karse, kids craft ideas, Kids Crafts, klippe klistre, klippe klistre for børn, koordinerings aktiviteter, kreativ, kreativ børn, kreativ for børn, kreativ gave, kreativ med æggebakke, kreativ med børn, kreativ med mindre børn, kreativ med ungerne, kreative påskeideer, kreativitet for børn, Kresse, Lav selv, let at lave, nemme ideer, nemt påskepynt, Ostern, Ostern basteln, ostern ideen basteln, påske, påskeæg, påskebord pynt, påskefigur, påskehygge, påskeklip, påskekrea, påskekyllinger, påskepynt, påsketraditioner, Preschool Craft Ideas, Quick and Easy Crafts, sfo børn, Simple Kids Craft Ideas, Stenlille private pasningsordning, toddler craft ideas, Traditioner, vuggestuebarn
Filed under: Krea, Påske