Karseæggebakker

Karseæggebakkerne er meget flotte som pynt på påskebordet og det er spændende for børnene at passe dem og følge den hurtige spiring.
Det er mine 3 ældste børn i Stenlille private pasningsordning som har lavet karseæggebakken.

Karsebakkerene er lavet af en 15 styks gennemsigtig æggebakke, den kan naturligvis også laves af en større eller mindre æggebakke.

Jeg åbnede låget på æggebakken og lagde en sten inden i den for at give æggebakken tyngde, så den ikke så let kørte rundt på bordet for børnene.

Jeg lukkede æggebakken igen vendte bunden i vejret på den.

Jeg kom gul maling i de dybe huller og børnene malede i hullerne og lidt rundt omkring på æggebakken.
Børn elsker at male i huller.

Karseæggebakken er et fællesprojekt, så det var samme æggebakke børnene arbejde på.

Da malingen var tør, fjernede jeg stenen, klippede låget af æggebakken og vendte den om så den malede side vendte ned mod bordet.

Vi kom tomme halve æggeskaller i æggebakken.
Børnene skiftes til at lægge vat i æggeskallerne.
Du kan undlade at komme æggeskaller i og så direkte i æggebakken, malingen er jo bag på æggebakken, så den skader ikke karsen.

Børnene skiftes til at vande vattet.

Og de skiftes til at så frø på vattet.

Vi såede karsen over nogle dage så den voksede forskelligt i de forskellige æg.
Efter nogle dage kunne vi på en gang se nysået karse, spirende karse og karse som var vokset højt.

En dag glemte vi at vande – den grønne karse lå helt fladt ned, men heldigvis rejste karsen sig igen da den havde fået vand.

Børnene dekorerede de høje gule æggebakketoppe (kyllinger) med fjer og bitte små fjer i toppen af hver kylling.

Jeg tegnede sorte øjne og orange næb på kyllingerne.
Vi kunne også bruge rulleøjne og piberensernæb, men de ville være meget små, så jeg tegnede.

Vi har karsebakken stående på spisebordet så vi husker at vande den.
Vi er begyndt at vande med en pipette, for der kan ikke være så meget vand i æggeskallerne.
Alle er med til at vande.
De børn som ikke helt forstår at bruge pipetten, fører den højtidligt hen over alle æggeskallerne.

Herunder er der billedlink til mine andre påskeideer.
Klik på billederne og du kommer til skabelonen og vejledningen.

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Hånd og fodkyllinger

Hånd og fod kyllingerne er lavet af mine søde børn i Stenlille private pasningsordning.
Kyllingerne er en del af et andet projekt vi laver, det i får at se senere.

109

På forsiden af min bog Sjove Ting For Drenge fra 2008 kan du se barnehånden som papegøje.

Sjove Ting For Drenge kan lånes på biblioteket.

Her finder du vejledningen på håndkyllingerne.
De mindste børn lavede øjne og næb af fingeraftryk og undlod fjer.

Fodkyllingen er fra min bog Året Rundt Med Fødder Og Hænder.
Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket.

Fod kyllingerne finder du vejledning på her, hvor de er lavet af tegnet omrids af fødderne, vi lavede dem af fodaftryk.

De mindste børn lavede øjne og næb af fingreaftryk og undlod flere dele på deres fod kyllinger.

Herunder er der billedlink til mine andre påskeideer.
Klik på billederne og du kommer til skabelonen og vejledningen.

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Påskeliljer

Anne Johansen har sendt mig billedet af påskeliljerne som hun har lavet sammen med børnene.
1000 tak for billedet Anne.

Påskeliljerne er fra min bog Året Rundt Med Hænder Og Fødder fra 2012.
Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteket.
Billedet herunder er fra Bogen.

påskelilje2

Her er vejledningen næsten som den er i bogen.
Skabelonerne kan du hente gratis her.

Materialer:
Gult karton, mørke gult karton, grønt karton

Fremgangsmåde:
Tegn 1 barnehånd på mørke gult karton.
Tegn kravebladet på gult karton.
Tegn stilken på grønt karton.
Tegn 2 blade på grønt karton.
Klip delene ud.

Lim barnehånden på kravebladet med håndroden mod kravebladet = blomsten.
Lim stilken bag på blomsten.
Lim de 2 blade bag på hver side af stilken.

påskelilje5

I 2016 lavede vi i en enklere påskelilje i Stenlille private pasningsordning. Vi erstattede stilk og blade med piberensere.
Det kan du læse om her og se på billedet herover.

Som du kan se på billedet lavede vi blomsten af håndaftryk.

påskelilje4


Påskeliljerne på billedet herover er også lavet lige efter bogen, jeg har fået tilsendt dem af Heidi Janie Jensen som flittigt sender mig billeder.

Her er billedlink til flere af mine påske og forårs ideer her fra bloggen
Klik på billedet og du kommer til vejledningen 🙂

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Tulipaner

Billederne af de fantastiske skønne tulipaner har
Kristina Juel Overgaard sendt mig.
Kirstina har lavet tulipanerne sammen med børnene i børnehaven Børnehaven Taarnborg.
1000 tak for billederne Kirstina.

Ideen til tulipanerne kommer fra min bog Sjove Gaver Til Enhver Anledning fra 2009.
Her kan du købe Sjove Gaver Til Enhver Anledning, så længe lager haves.

Her er vejledningen næsten som i bogen:
Materialer:
1 flamingoæg på 5,5 cm, 1 spise- grill- eller blomsterpind på 20 cm, gul maling, grønt karton.

Fremgangsmåde:
Tegn blade på grønt karton.
Her kan du hente skabelonerne gratis.
Klip delene ud.

Sæt pinden fast i den brede ende af ægget.
Du skal bare trykke den fast, til den sidder der.
Mal ægget.
Lad det tørre.
Mal eventuelt ægget i pose som beskrevet her.

Fold bladene let efter skabelonen.
Kom lim nederst på det ene blad.
Læg den frie ende af stilken ovenpå.
Kom lim samme sted på det andet blad og læg det hen over stilken.
Inden bladene tørrer, kan de arrangeres i den vinkel, du ønsker.

Tips og variation:
Tulipanen kan males i mange forskellige farver.
Bladene kan være i forskellige grønne farver.

Herover ser du en meget enklere udgave af tulipanen som du kan læse om her.

Billedet herover er fra bogen.

Her er et lille galleri med billedlink til andre forårs og sommerideer her på bloggen 🙂
Klik på billederne og du kommer til vejledningen

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Æggebakke høns

Æggebakke hønsene er meget flotte som pynt på påskebordet.

Hønsene er lavet af en 10 styks æggebakke som du kan se på billedet herover.

Jeg tog låget af æggebakken.

Jeg klippede den yderste del ned til et par cm. og malede den grøn.
Jeg malede den både på ydersiden og på indersiden.

Da den grønne maling var tør, malede jeg de høje toppe i midten (hønerne) i forskellige glade farver.

Jeg limede rulleøjne på hønsene.

Jeg klippede orange piberenser stumper til næb, foldede næbbene og glimede dem på hønsene.

Jeg dekorerede hønsene med farverige fjer.

Jeg dryssede knuste farvede æggeskaller ned i de bare områder i æggebakken.

Du kan læse her hvordan du kan male æggeskallerne. 

Mine æggebakkehøns var færdige.
Du kan også lægge halve æggeskaller i de bare områder i æggebakken og så karse i dem.

Herunder er der billedlink til mine andre påskeideer.
Klik på billederne og du kommer til skabelonen og vejledningen.

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Påske æg

Påskeægget er påske variationen af vinterkransen som du kan se herunder og finder vejledning på her.
Jeg kan særligt godt lide at der er anvendt aftryk af begge barnets fødder og hænder til påskeægget.

Først malede jeg gule hånd og fodaftryk på lilla karton og lod dem tørre.
Jeg klippede delene ud.
Du kan også lave modellen ved at tegne omrids af barnets hænder og fødder.

Jeg tegnede et påskeæg på lilla karton efter æggeskabelonen
Skabelonen til æggekransen kan du hente gratis her.

Æggekransen er fra min bog Sjov Ting Til Fastelavn Og Påske
som jeg udgav i 2008.
Æggekransen kan du se på forsiden af bogen
Bogen sælges meget billigt som e-bog lige her.

Jeg klippede ægget så der var hul i midten som du kan se på billedet herover.

Jeg limede hånd og fodaftrykkene på ægget.

Jeg kom lim på ægget og dryssede lidt farvede knuste æggeskaller i limen.
Du kan læse her hvordan du kan lave æggeskallerne.

Påskeægget var færdigt.
Modellen kan naturligvis også laves som en krans.

Herunder er der billedlink til mine andre påskeideer, der er flere af ideerne hvortil jeg har brugt knuste æggeskaller.
Klik på billederne og du kommer til skabelonen og vejledningen.

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen


Haletudser

Kristina Juel Overgaard har sendt mig disse fantastiske billeder af haletudserne som hun har lavet sammen med børnene fra haletudsestuen i Børnehaven Taarnborg.

Haletudse ideen ligger allerede her på bloggen, det skyldes
Kristina i april 2018 skrev til mig:
Kunne du mon finde på en genial ide med en haletudse som børn i 3-4 års alderen kan være med til at lave ??

Det kunne jeg da 😊
Vejledningen og skabelonerne til haletudserne finder du lige her.
1000 tak til Kristina for at sætte mig igang med haletudserne og for de meget skønne billeder.

Herunder har jeg samlet Kristinas billeder i en lille film.

Her er et lille galleri med billedlink til andre forårs og sommerideer her på bloggen 🙂
Klik på billederne og du kommer til vejledningen

Ingen indlæg fundet.

Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, der er copyright på billederne og jeg forventer du fortæller, hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: www.facebook.com/kreativeagnes
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen



Follow us on

Nyeste indlæg

Kategorier